Come work with us …

Medarbejder til montage og lager i Lynge

Vi har travlt og leder efter endnu en god kollega, der har lyst til at blive en del af fællesskabet.

Du skal bl.a.

  • modtage og håndtere varer fra vores underleverandører
  • formontere GRID-konfigurationer
  • pakke på paller og gøre klar til shipping
  • levere og montere GRID-konfigurationer hos kunder

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet håndværker og/eller har arbejdet som montør
  • ved hvordan man bruger en skruemaskine
  • har truckcertifikat og kørekort
  • kan forstå tekniske tegninger og bruge dem som din manual
  • kan planlægge og koordinere din arbejdstid
  • overholder deadlines, så du hjælper os med at gøre kunderne tilfredse
  • er indstillet på lidt rejseaktivitet (i både ind- og udland)
  • kan bevare overblikket, når der er travlt
  • kan læse og gerne tale engelsk
  • er positiv, serviceminded og løsningsorienteret
  • vil arbejde med montage og lageropgaver i et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og porten altid er åben
  • glæder dig til at samarbejde med dygtige kolleger på kontoret

Glæd dig til …

  • en uformel omgangstone og humoristisk tilgang til en travl hverdag
  • kolleger der alle arbejder passioneret for at sælge, montere og levere det, vi selv synes er verdens bedste modulære og fleksible indretningssystem
  • dedikeret tilgang over for både kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • at vi spiser frokost udenfor, når vejret tillader det
  • at der en gang om måneden er fælles frokost, som leveres udefra
  • at vi generelt er gode til at fejre de succeser, som GRID har opnået i de 12 år, virksomheden har eksisteret (læs: masser af kage)

Vi bor i en dejlig ejendom med kontor, lager og montage i erhvervsområdet Vassingerød tæt på Lynge.

Er du interesseret?

Send din ansøgning med CV til jp@gridsystem.dk – vi ansætter med tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør Jørgen Petersen på 3121 0171.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

GRID System ApS blev grundlagt i 2010 af familien Lassen, der også står bag Montana Furniture. GRID er kendt for at være kontraktmarkedets mest modulære og fleksible indretningssystem baseret på den originale kube designet af Peter J. Lassen. Med GRID kan arkitekter og designere skabe unikke indretninger til kontorer, butikker, hoteller, restauranter, biblioteker, museer, gallerier, messer og udstillinger – inde og ude. Virksomheden har kontor, lager og montage i Lynge nord for København, hvor 15 medarbejdere har deres hverdag.