Medarbejder til montage og lager hos GRID

GRID System ApS søger erfaren og udadvendt montør, med hænderne skruet rigtigt på.

De væsentligste arbejdsopgaver og ansvarsområder er:
• Modtagelse af varer
• Forpakning og forsendelse af varer, herunder kontakt til speditører
• Formontering af produkter inden forsendelse
• Levering og slutmontering af produkter hos kunder

Forventningerne til vores nye kollega er:
• At du selvstændigt kan planlægge og koordinere din arbejdstid, så opgaver udføres mest effektivt og hensigtsmæssigt
• At du overholder deadlines så aftalte leveringstider og kunde-aftaler overholdes
• At du er positiv, løsningsorienteret og serviceminded
• At du er god og ligefrem i kontakt med kunder og samarbejdspartnere
• At du kan læse og gerne også tale engelsk
• At du er håndværkeruddannet og/eller tidligere har arbejdet som montør
• At du er indstillet på lidt rejseaktivitet
• At du har truckcertifikat
• At du naturligvis har kørekort
• At du kan bevare overblik i travle situationer
• At du kan forstå tekniske tegninger

Du kan forvente et job, som er meget varieret. Du vil blive en del af vores team, som arbejder passioneret med det modulære og fleksible indretningssystem GRID, designet af Peter J. Lassen. Vi er dedikerede overfor vores kunder og samarbejdspartnere, vi hjælper alle hinanden og vi har en uformel omgangstone.

Vores lager ligger i Vassingerød Lynge, som vil være din primære arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret så mail ansøgning med cv til jp@gridsystem.dk eller ring til Jørgen Petersen på 3121 0171 for yderligere information.

GRID System ApS er et søsterselskab til Montana Møbler. Vi producerer og markedsfører GRID systemet, et modulært og fleksibelt indretningssystem designet af Peter J. Lassen. GRID systemet baserer sig på en kube støbt i nylon. Kuben kan sammensættes på mange måder og tilbehør som sider, hylder, sæder m.m. kan tilføjes. GRID anvendes til butiksindretning, udstillinger, kontorer og events m.m. GRID har lager i Lynge, Nordsjælland og showroom i Nordhavn, København.